Hvornår er man syg af stress?

Kan det virkelig passe at 35.000 danskere er syge af stress hver dag?

Stress er ikke en diagnose

Før jeg begynder at tage en bid af denne diskussion vil jeg lige starte med at slå fast: stress er ikke en diagnose og dermed ikke det, man i medicinske termer kan definere som en sygdom. Stress kan være sygdomsfremkaldende, da det kan medføre mange forskellige kropslige reaktioner, men det er ikke stressen i sig selv, der er sygdommen. Det er længerevarende stress belastninger, der kan føre til sygdomme af både fysisk (især hjerte/kar/muskulære) og mental karakter (især angst og depression).

Hvor mange er syge af stress?

Alligevel tales der om, at op imod 35.000 danskere er sygemeldt hver dag på grund af stress. Et tal, der er baseret på et 10 år gammelt citat om antallet af sygemeldinger grundet dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvilket sig selv gør det utroværdigt. Men jeg vil stadig gerne fortsætte diskussionen om, hvad der mon ligger bag disse sygemeldinger, uanset hvor højt eller lavt et tal, der reelt er tale om.  Der en del faktorer der taler for, at stress er et stigende problem, men der er også faktorer der taler imod, hvilket det skal handle om i dag.

Er vi virkelig så syge, som disse store tal antyder?

Ifølge Danmarks Statistik varede  44% af sygeperioderne i 2014 kun en enkelt dag og 90% af sygeperioderne var under 8 arbejdsdage. Da det nok er de færreste arbejdsgiver, der forlanger at se en mulighedserklæring ved en enkelt sygedag, kan man dermed også antage, at i en stor del af disse sygeperioder har den sygemeldte selv stillet sin diagnose: forkølelse, rygsmerter, stress osv.

Det er os selv, der vurderer hvad vi fejler

Det alene gør, at man nemt kan stille spørgsmålstegn ved, om så mange danskere nu reelt også er syge af stress, når de melder sig syge fra arbejdet en dag eller to. Det er jo os selv, der definerer hvad vi fejler og om vi overhovedet fejler noget, så er disse diagnoser plausible?

Noget andet er, at vores opfattelse af, hvornår man er syg af stress formentlig har flyttet sig og blandt andet styres af den herskende sygdomsforståelse.

Er man syg, når man udviser symptomer på stress?

For tiden foregår en nyttig diskussion om, hvad vi diagnosticerer og hvilke konsekvenser denne diagnosticeringskultur medfører. Vi skal diagnosticeres  for at få hjælp af det offentlige, det foreskriver systemet .

Sygdomstegn er ikke det samme som, at man er syg

Men selv hvis en diagnose er tegn på en sygdom, der opdages i tide, er det både godt og skidt, at vores sundhedsvæsen er så kompetent til at tage sygdomme i opløbet: det kan forebygge og helbrede i tide, men det kan også sygeliggøre unødigt. For eksempel har omkring 15 procent af den voksne befolkning i Danmark inden for et år mindst ét af fire alarmsymptomer på de fire hyppigste kræftsygdomme. Men langtfra 15 procent har kræft. hvornår er man syg af stres?

Hvor mange stresssymptomer skal man så have, før man er syg af stress?

Hvis alle patienter, der udviser sådanne symptomer kommer ind i behandlingssystemet uden at have kræft, medfører det øgede omkostninger for både samfundsøkonomien. Men det meddefinerer også den enkelte menneskes selvopfattelse og handlemuligheder. En diagnose er medvirkende til at skabe mening i vores oplevelser.

Dette gælder også, når vi diagnosticerer os selv med stress.  Hvis stress forstås som en sygdom, så skal man selvfølgelig melde sig syg, hvis man oplever symptomer på stress. Eller skal man?

Skal man melde sig syg, når man har stress symptomer?

Tal i medierne viser, at op imod 500.000 danskerne føler sig stressede ofte eller meget ofte og at 10-12 % af os udviser symptomer på stress i hverdagen.  Men det er ikke det samme som at 10-12 % af os bliver syge af stress. At udvise et symptom kan være noget forbigående, hvorimod en stressrelateret sygdom vil være en længerevarende lidelser, der kræver andet og mere behandling end et par dage på sofaen.

Der er stor forskel på at udvise symptomer og at have en sygdom.

Hvornår er man for syg af stress til at arbejde?

Fordi de fleste sygemeldinger er ganske kortvarige, er det altså os selv der beslutter, om vores helbred er tilstrækkelig godt til, at vi kan passe vores arbejde. Men hvornår har man så ondt i psyken, at det kræver en sygemelding? Hvorfor trykker vi så tit på sygemeldingsknappen?

Det er mindre normalt at være sløj og stadig gå på arbejde

Normerne for, hvornår vi betragter os selv som værende raske nok til at gå på arbejde, er medbestemmende for om vi melder os syge eller ej. Inden vi begyndte at tale så meget om stress sygemeldinger, var det nok nærmest umuligt at forestille sig, at ordet øv-dag skulle finde vej ind i vores sprog.

Sådanne ord har også fået modstand af nye populære begreber, som eksempelvis ordet robusthed.  Når læger og virksomheder begynder at efterlyse mere psykisk robusthed, er det formentlig en afspejling af, at medarbejderne hurtigere lade os falde ind under sygdoms kategorien end tidligere.

Er vi mere stressede end tidligere?

Man lægger sig måske mere syg med stress end tidligere, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at danskeren er mere stressede end tidligere. Måske har vi bare en anden forståelse af, hvad det betyder at være stresset i dag. Og hvornår man er psykisk stabil og rask nok til at arbejde.

Hvis medarbejderne i så høj grad definerer sig selv som psykisk syg, så bliver det jo nærmest unormalt at være psykisk sund.  Måske skal begge parter begynde at redefinere, hvordan man skal have det, for at være “rask” nok til at arbejde. Skal man være helt på toppen hver dag? Eller kan mindre måske også godt gøre det? Og er man syg, bare fordi man ikke så meget overskud, som på andre dage?

god arbejdslyst og

– Bettina Prühs