Tid og kvalitet kan hænge sammen, men nogle gange bliver ting ikke bedre af, at de får mere tid, tværtimod.

De seneste uger har jeg sagt nej tak til flere spændende arbejdsopgaver, alene fordi opgavestilleren insisterer på, at den skal udføres på en 37 timers arbejdsuge.

Dette 37-timers kriterie harmonerer ikke med mine behov for, og ønsker om at have et arbejdsliv, der hænger sammen med resten af mit liv og som ikke tager livet af mig for tidligt, men i stedet er med til at øge kvaliteten af det liv, jeg ønsker at leve. Et kriterie, der heller ikke giver opgavestilleren mere kvalitet for pengene.

Virksomheder går glip af mange ressourcer ved at holde fast i efterspørgslen på 37 timer

Træls! Ikke kun fordi det er at sige nej til nogle gode penge og spændende opgaver, men også fordi jeg ikke kan lade være med at sætte mig i arbejdsgiverens sted og tænke: “her gik du lige glip af en ressource, der kunne give dig stor værdi for dine penge.”

Hvordan kan det være, at langt de fleste job absolut skal udføres inden for 37 timer? Hvad nu, hvis arbejdsgiveren ville få mere ud af, at ansætte en medarbejder på færre timer?

Det er muligt at være mere effektiv med færre arbejdstimer

Svenskerne har opdaget, at der er muligheder i færre arbejdstimer: det giver færre sygedage, længere ansættelser og mere produktive medarbejdere.

Et af de bedste eksempler er et Toyota værksted i Göteborg, der for 12 år siden lod medarbejderne gå fra 30 til 40 timer (uden lønnedgang), hvilket øgede produktionen med 20%. Og har øget den hvert år siden.

Et tankevækkende “eksperiment”, der går stik imod alle vores danske strukturer og tankesæt, der er så sporet ind på en 37 timers arbejdsuge, at der forspildes en masse potentiale.

En masse medarbejdere slides ned eller lukkes ude fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke passer ind i den form, som den danske model har fået indarbejdet gennem mange års forhandlinger.

Man tænker ikke bedre af flere arbejdstimer

Selvfølgelig er der noget benarbejde, der skal gøres og som der bliver gjort mere af, hvis antallet af timer øges. Men en stor del af nutidens videnbaserede arbejde handler om at tænke og udvikle, og det bliver ikke bedre af, at man får flere timer til det.

Det bliver bedst af, at man er klar i hovedet og har ro til at koncentrere sig. Hvilket man ikke kan 37 timer om ugen. Og slet ikke , når man kommer op i alderen.

Studier har påvist, at når man runder 40 år, har man omkring 25 timers arbejde om ugen, hvor hjernen kan fungere optimalt. Resten af tiden er man ukoncentreret og dermed også mindre effektiv og mindre innovativ, hvilket går ud over kvaliteten af det arbejde, man får produceret.

Op til to timer af arbejdsdagen smuldrer væk

Når medarbejderne så alligevel indvilger i at arbejde 37 timer, bruger de op til to timer på arbejdet på alt muligt andet end arbejde: facebook, emails til venner, google efter den middag de skal arrangere i weekenden eller lignende sysler, som arbejdsgiveren altså betaler for. Dertil skal lægges den halve time om dagen, som spildes på dårlige IT systemer, unødvendige møder og uhensigtmæssige arbejdsprocesser.

Giv fleksibilitet i stedet for at forlange arbejdstid

Det er 2½ time af arbejdsdagen, der er uproduktiv og som derfor lige så godt kunne bruges på noget andet; såsom at give medarbejderne større fleksibilitet i deres hverdag, så de kan ordne alle de private gøremål udenfor arbejdstiden og dermed også bedre bruge deres hjernekapacitet til at koncentrere sig om at arbejde, når de er på arbejde.

Lad dette være en opfordring til, at arbejdsgiverne ikke skruer op for intensiteten i arbejdet og ikke insisterer på, at medarbejderne absolut skal være på arbejde 37 timer om ugen.

Se i stedet nærmere på, hvad det egentlig er, disse medarbejdere skal producere og overvej, om der måske kunne skabes nye vilkår til at øge kvaliteten af leverancen.

Vilkår som ikke behøver passe ind i den kasse, der hedder 1 arbejdsuge = 37 timer mellem klokken 9 og klokken 17. Meget tyder på, at man får mere for pengene, ved at bede om færre timer.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs