, ,

En arbejdsplads kræver et samarbejde – ikke et modarbejde

Enhver er ikke sin egen lykkes smed – heller ikke på en arbejdsplads. En arbejdsplads kræver samarbejde for at kunne fungere. Alle parter er afhængige af hinanden og fungerer bedst i fællesskab.

Hvis medarbejderne sætter deres lid til, at deres leder håndterer hverdagen, gør det ondt, hvis lederen ikke er dygtig nok. Hvis en leder ikke får feedback fra sine medarbejdere, bliver hun ikke klogere på, hvad de ønsker gjort anderledes.  Og hvis medarbejderne sætter deres lid til hinanden, gør det ondt, hvis en medarbejder plejer sine egne interesser fremfor fællesskabet.

Det er nødvendigt at samarbejde for at lykkes

På en arbejdsplads er det nødvendigt at indse, at ingen parter kan opfylde deres forpligtelser og udfylde deres roller, uden hinanden. Derfor er samarbejde en helt afgørende forudsætning for, at både ledere og medarbejdere trives og er produktive.

I ugens løb har jeg hørt et par fortællinger, hvor arbejdspladsen er blevet en kampplads i stedet for en samarbejde, med hvad dertil hører af mistrivsel, ineffektivitet og sænket kvalitetsniveau i leverancer.

Historien om Lone

Lone arbejder i omsorgssektoren. Hun servicerer borgere, der har behov for assistance til at leve et godt liv og hun er glad for sit job. Men af forskellige årsager, har Lones leder svært ved at få vagtplans-kabalen til at gå op, hvilket betyder, at Lone bliver sendt ud til ukendte borgere og hun får ikke “lov til” at komme ud til de borgere, hun er kommet hos i mange år. Det er svært utilfredsstillende for Lone og det medfører også klager fra nogle af borgerne. I stedet for at bede Lone deltage i konfliktløsningen med borgeren og vedkommendes familie, vælger Lones leder at tage opgaven på sig selv og bede Lone “passe sit arbejde” med andre borgere. Det efterlader Lone med en utilfredsstillende følelse af, ikke at kunne give sin version af relationen mellem hende og borgeren og en utryghed over, om hendes leder nu vil forsvare hende eller “ofre” hende for fredens skyld.

En dårlig leder, og dårlige medarbejdere

Nu har jeg kun hørt Lones version af denne historie og jeg er sikker på, at Lones leder har helt sikkert gode grunde til at handle, som hun gør. Men konsekvensen er ikke desto mindre, at Lone føler sig tilsidesat og absolut utilfreds med sin leder. Ovenstående handling er vist kun et eksempel på denne leders uhensigtsmæssige adfærd, for ifølge Lone er også hendes kolleger utilfredse med lederen. Men i stedet for at lufte denne utilfredshed, vælger medarbejderne at fraholde lederen relevante informationer, og håber hun så dermed på et tidspunkt fejler tilstrækkelig meget til at skifte job (eller blive fyret).

Dette er bestemt heller ikke en hensigtsmæssig reaktion, da den både tager borgerne som gidsler mens konflikten står på, skaber en formentlig langvarig konflikt, en leder der ikke får lov til at lede, men i stedet fryses ud af sine medarbejdere (gad vide, hvornår hun bliver sygemeldt pga. mobning) og en stor flok utilfredse medarbejdere, der ikke får mulighed for at yde deres bedste, mens de venter på en ny leder.

Det kunne ha været så godt…

Lones historie er et godt eksempel på, hvordan dårlig ledelse kan medføre en utilfredshed hos medarbejderne, der får dem til at rotte sig sammen mod lederen, som dermed ikke får en jordisk chance for at blive en bedre leder for disse medarbejdere. Hvis medarbejderne i stedet vælger at konfrontere lederen med deres ankepunkter, har begge parter mulighed for at blive hørt og ændre deres samarbejde, formentlig til fordel for både leder, medarbejdere og borgere.

Du er ikke alene

“Intet menneske er en ø, en verden for sig; ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele.” (John Donne, 1624)

Ovenstående er et af mine absolut yndlingscitater, der ganske fint beskriver, at vi ikke kan eller bør forsøge at stå alene. Vi er formet af et hele og vi er ikke noget i os selv, da selve vores identitet er formet af og for det fællesskab, vi er en del af.

Vi kan heller ikke agere, uden at det påvirker vores omgivelser og vores handlemuligheder er påvirket af, hvem vi er sammen med.

Vi er vores sociale relationer

Vi er vores sociale relationer, hvorfor det undrer mig hver gang jeg oplever medarbejdere eller ledere, der tror de skal klare det  hele selv og kan klare alting uden andre. Det kan de ikke. En leder har brug for nogen, hun kan lede. Og en medarbejder har i sagens natur påtaget sig en relation med en arbejdsgiver, som vedkommende derfor også skal forholde sig til, for at kunne opfylde sin rolle. Hvis medarbejderen ønsker en bedre leder, så er det bedste sted at starte, at fortælle lederen, hvilken ledelse man har brug for.

Historien om Lone er bare et ud af mange eksempler på, at man kommer længere med samarbejde, end modarbejde. Læs med igen i næste uge, hvor jeg vil fortælle historien om Mia og hendes kollega, der truer med at lægge sig langtidssyg, hvis hun ikke får lov til at komme på nedsat arbejdstid.

Hvis du vil være sikker på at opdage mine næste indlæg, så tilmeld dig mit nyhedsbrev i bunden af siden.

God arbejdslyst og

Logo– Bettina Prühs

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er ikke en robot: