, , ,

Sådan får du gode kolleger – også når du har allermest brug for det

På en normal arbejdsdag er dine kolleger fine nok. Eller i hvert fald de fleste af dem. I samarbejder godt i det daglige . Alle ved, hvem der løser hvilke opgaver og arbejdet kører rimelig glat. Alle passer sit og der er en generel forventning om, at hvis man har brug for noget, så må man jo sige til. Eller fra.

Alt i alt er du meget godt tilfreds med dit arbejde og den måde at have kolleger på.

Men i dag er det sædvanlige overskud væk og du kommer ikke så hurtigt gennem opgaverne, som du plejer. Der er også lidt murren i krogene, for noget tyder på, at du vist nok har glemt nogle ting.  Du har ikke lige fået løst en opgave som lovet, hvilket nu giver problemer andre steder i afdelingen. Måske har du ikke fået løst opgaverne i helt samme kvalitet, som du normalt er kendt for. Og du glemte vist også at komme til det der møde.

Fejl kan være et stresssignal

Hvis du er heldig, så har dine kolleger tilstrækkelig godt kendskab til dig og ved også, at din ændrede adfærd kan være et faresignal, der skal tages alvorligt. Det kan være tegn på, at du er ved at blive for stresset. Hvis man har for meget stress i for lang tid, går det nemlig ud over kvaliteten af ens arbejde. Man begynder at falde igennem, mister overblikket, begår fejl, man ikke normalt ville begå.

Din adfærd kan selvfølgelig skyldes mange ting, men det kan helt sikkert også være et stress symptom.

Hvordan reagerer kollegerne?

Og det er lige her dine kolleger kommer ind i billedet.  For når det sker, kan de i store træk  reagere på to forskellige måder:

  1. Irritation. Kollegerne bliver irriterede på dig, fordi dine fejl og nedsatte hastighed går ud over deres arbejde. Derfor begynde de at brokke sig, enten til dig eller chefen. De bagtaler dig måske til de andre kolleger. Og hvis din svækkede indsats står på længe, finder de på måder at undgå din inddragelse i arbejdsprocessen. Dit sygenærvær (for du er formentlig stadig på arbejde, selvom du ikke har det særlig godt) kommer til at påvirke dit samarbejde med kollegerne. Du bliver måske endda frosset ud og føler dig ikke længere som en del af fællesskabet. Hvilket øger dit stress niveau og før eller siden fører til en sygemelding. Og til et job, som du ikke har lyst til at vende tilbage til.
  2. Bekymring. Kollegerne bliver bekymrede for dig, fordi du opfører dig anderledes end du plejer. Derfor tager de fat i dig og spørger ind til dit velbefindende. De tilbyder at aflaste dig i dine opgaver, så du får en mulighed for at genfinde dit normale overskud. Det, at de udtrykker deres bekymring for dig, får dig til at føle dig som en del af en flok. Du oplever at dine omgivelser anerkender din tilstedeværelse og ønsker at hjælpe dig til at blive bedre. Du får lavet nogle aftaler med din leder og kolleger om en aflastningsperiode, hvilket giver dig mulighed for at trække vejret lidt friere og genfinde overskud og balance. Inden længe er du tilbage på fuld kraft og klar til også at give andre en hjælpende hånd, hvis de får brug for det.

Der er vel næppe nogen tvivl om, hvilken af de to reaktioner, der er den ønskværdige. Et sygenærvær der ikke opdages, kan let føre til misforståelser og interne konflikter, hvilket meget sjældent nytter noget andet, end at deltagerne får en måde at komme af med deres frustrationer. Men det løser intet og det efterlader tit en svækket afdeling og en syg kollega

Man bliver bekymret, når man kender signalerne

Men hvis bekymringsreaktionen skal vælges, så kræver det et godt kendskab til hinanden og viden om stress symptomer. Og ikke mindst viden om den enkeltes stresssymptomer, for vi reagerer meget forskelligt, når vi bliver stressede.

Den letteste vej til, at kollegerne reagerer positivt på deres bekymring er derfor, at forberede sig på situationen sammen.

I bør tage en snak med hver enkelt medarbejder om

  • Hvornår man bliver stresset (hvor går dine grænser?)
  • Hvordan man reagerer, når man er stresset (hvad skal kollegerne holde øje med?)
  • Og hvordan man gerne vil have, at dine kolleger skal sige til, hvis de er bekymrede for en? (hvordan skal de reagere overfor dig?).

Strukturerede aftaler er nødvendige

Sådan en samtale kan udføres ret struktureret. Og svarene bør registreres, som en del af virksomhedens beredskabsplan. Ligesom man har en “i tilfælde af en ulykke, kontakt nærmeste pårørende Jørgen Hansen, telefon 22 22 22 22”, kan det være nyttigt at have et beredskab “i tilfælde af stresssymptomer, bed Grethe om at tage en snak med den stressede og ring eventuelt til stresslinjen på telefon 33 33 33 33”.

Når vi er ude og arbejde med robusthed på arbejdspladsen, er netop beredskabsplanlægning et afgørende element i opgaven med at sikre, at stressramte ikke bliver mere stressede og syge end allerhøjst nødvendigt. Det kræver nogle gode og klare aftaler og at alle er forberedt på, hvem der skal gøre hvad.

Det kan godt være du har gode kolleger i hverdagen. Men når det hele brænder på, opfører de sig måske ikke helt, som du har brug for. Det gør du sikkert heller ikke. Altså opfører dig, som de har brug for.

Stress påvirker ikke kun den enkelte

Det kan også godt være, at I har en forståelse af stress som noget, den enkelte selv må rode med. Det er jo den enkelte der bliver ramt. Og hende der ved, hvordan hun har det. Så må det også være hende, der skal sige til, hvis hun har brug for hjælp.

Så enkelt er det bare ikke. For ja, den enkelte bliver ramt. Og måske erkender hun også, at hun har det skidt. Men ikke nødvendigvis. Og ofte har hun mange andre søforklaringer på sin tilstand, så hun erkender ikke nødvendigvis, at hun er stresset. Eller at det går ud over hendes arbejde.

Individet påvirker fællesskabet, men fællesskabet kan heldigvis også påvirke den enkelte.

En god indsats kræver gode kolleger

For det er jo ikke kun den enkelte, der bliver ramt. Den manglende arbejdsindsats rammer jo også de andre. Derfor giver det god mening, at de andre også er med til at mindske konsekvensen og bremse udviklingen.

Det kræver gode kolleger. For at være en god kollega, har man brug for viden og aftaler, der kan støtte en til at gøre det rigtige. Opdage symptomerne, udvise sin bekymring og aflaster der, hvor det er nødvendigt.

Hvis du hjælper virksomheden med at få etableret viden og beredskab, inden det er for sent, kan du hjælpe dig selv og dine kolleger til at være gode kolleger. Også når det hele brænder på og I har mindst overskud, men allermest brug for hinanden.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Jeg er ikke en robot: