Hvordan kommer flere Mennesker med handicap i job?

Det er svært at have et handicap og et job.

Ifølge en rapport fra SFI fra 2016, er knap halvdelen af de danskere, der definerer sig selv som havende en handicap i job.

I et jobmarked, der skriger efter arbejdskraft.

Hvorfor?

Det rummelige arbejdsmarked har været brugt som beskrivelse i hvert fald de seneste 15 år af forskellige beskæftigelsesindsatser for at få flere med handicap i jobs. Uden at det har gjort den store forskel på andelen af arbejdende med handicap.

En del af forklaringen skal muligvis findes i den stigmatisering der er en del af, at have en handicap. Men hvordan fjerner man sådan et stigmata?

Noget af det handler om, hvordan vi taler om handicap.

Ting bliver det, man taler om. Ord skaber verden

I podcast #25, #26, #29 og #30 fra HRviden , hvor vi sigter efter at skabe et mere bæredygtigt arbejdsmarked, ved at øge rummeligheden for mennesker med særlige behov og gøre det lettere at få dem ansat, falder jeg flere gange over måden vi taler om denne befolkningsgruppe på. For hvem og hvad er det vi taler om?

Har måden vi taler om handicap på, også betydning for, hvor let adgangen til jobmarkedet er for en jobsøger med et handicap?

Ja, må være det korte svar.

Verden er ikke sat i sten. Selvom en sten er en fysisk håndterbar genstand, der kan måles og vejes og er svær at argumentere for som andet end eksisterende, så er betydning af stenen altid en fortolkning.

Et handicap er mere, end det øjet ser

Det gælder også, når vi taler om handicap. Lige meget hvor synligt og udiskuterbart det kan være, at der er tale om et handicap, så er betydningen af det stadig noget der er skabt konsensus omkring,  muligt at forme og dermed også ændre.

Noget af stenen er defineret af, hvordan vi taler om den. Det gælder også vores forståelse af, hvad et handicap er, og hvad det betyder at være et menneske med handicap.

Derfor er sprogbruget vigtigt, når man ønsker en afstigmatisering af den udfording en del af befolkningen har, hvad end der er tale om et fysisk handicap (fx et ben der ikke virker), et kommunikativt handicap (fx ordblindhed) eller et mentalt handicap (fx kognitive vanskeligheder).

Det man siger, er man selv

Der er forskel på at være en handicappet og at være et menneske med handicap. Både for den der tales om og for dem der skal møde den, der tales om.

Lad os starte med det menneske, det handler om

Det politisk korrekte og mest handlingsorienterede at kalde sig selv, er “et menneske med handicap”, i stedet for at kalde sig selv “handicappet”.

Ved at adskille sig selv fra sin fysiske/mentale udfordring, åbnes der op for, at man er andet og mere end den udfordring.

Derfor vil jeg opfordre alle, der vurderer sig selv som en del af denne gruppe, at du tænker over, hvordan I egentlig taler om jer selv. Er du udfordringen, eller har du udfordringen?

Selv har jeg sclerose, men jeg er ikke sclerosepatient. I hvert fald ikke i min egen selvopfattelse. Jeg har en sygdom, jeg er ikke sygdommen. Derfor har jeg også mulighed for at gøre andet og mere, end den sygdom tilskriver min identitet. Det samme gør sig gældende ved handicap.

Hvis du har et handicap, så åbner udtrykket for en bredere og mere rummelig fortolkning af din identitet og dine muligheder, også fra dem du møder.

 

Arbejdsgivere ansætter mennesker

Den med handicappet kan altså  have stor gavn af, at adskille sig lidt fra sin sygdom. Det gælder også arbejdsgiveren, der med alle andre medarbejdere forhåbentlig koncentrerer sig om, at ansætte mennesker med kompetencer.

Når man som jobsøgende med et handicap skal præsentere sig for en arbejdsgiver, kan det derfor være en god ide for begge parter, hvis man adskiller handicap og menneske. Og fremhæver ens faglige og personlige kompetencer, samtidig med at man anskueliggør, hvordan det her besværlige element – handicappet – kan imødekommes bedst muligt.

Ved at sætte fokus på de to sider af den relation man ønsker at opbygge, fjernes noget af den uoverskuelige forhindring det kan være, at ansætte medarbejdere med handicap.

Sproget danner virkeligheden om et handicap

Selvfølgelig er der flere forhindringer og forklaringer på, hvorfor det er svært at få job som et menneske med handicap. Det kræver let adgang til kompenserende ordninger. Det kræver et smidigt system. Og mere viden og forståelse mellem de involverede parter.

Men det kræver også, at den med handicappet medvirker til at afstigmatise udfordringe, ved at tale om sig selv på en måde, der giver flere handlemuligheder og åbner for fortolkningen.

Det sprog vi bruger om det, at have et handicap, kan medvirke til at gøre det lettere.

God arbejdslyst og…

Godt Arbejdsliv

Lyt også med, når jeg taler med jobformidler (og ordblind) Dorthe Randahl Nielsen om, hvordan man kan fjerne nogle af barriererne mellem den jobsøgende med et handicap, arbejdsgiver og systemet.

HR viden podcast #29: Plads til flere med handicap i job

HR viden podcast #30: Beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap

Hr viden podcast #31: Arbejdet som jobsøgende (nogen gange med handicap)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Jeg er ikke en robot: