,

Hellere kræft end stress ?

Når man bevarer kontakten til sit arbejde under en sygemelding er der langt større sandsynlighed for, at man bevarer kontakten til arbejdsmarkedet på længere sigt. Samtidig er der helbredsmæssige fordele ved at beholde sit arbejde frem for at komme på førtidspension. Som det beskrives i Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, så øger langvarigt sygefravær både risikoen for et forværret helbred og øger dødeligheden.

Man vil gerne blive ved med at arbejde

Derfor giver det stor mening både for den enkelte medarbejder, der sikrer sit helbred (og sin økonomi) ved at beholde sit job og det giver mening for virksomhederne, der bevarer værdifulde medarbejdere. Det giver endda mening for samfundet i det hele taget, at holde arbejdskraften på markedet i stedet for at lade den glide over i det dyrekøbte velfærdssystem.

I går kunne man læse, at flere og flere kræftramte vender tilbage til deres arbejde mens de stadig er under behandling. Det skyldes den gode udvikling i behandlingsmetoder – at få en kræft diagnose er  ikke nogen dødsdom i dag og behandlingsforløbene er blevet langt mere skånsomme end tidligere. Det fortælles også, at arbejdsgiverne viser stor forståelse for de kræftramtes situation:

»Når det handler om kræft, oplever vi dog oftest, at virksomhederne strækker sig rigtig langt. Der er en langt større forståelse for fleksibilitet omkring et sygdomsforløb som kræft i forhold til eksempelvis stressrelaterede sygdomsforløb« (Vindum i business.dk)

Større fleksibilitet overfor kræftramte end når man lider psykisk

Som artiklen skriver, lever ca. 300.000 danskere i dag med en kræftsygdom. Der findes ingen tal på, hvor mange af dem, der fortsætter på arbejdsmarkedet, men det er formentlig ikke så mange som dem, der lever med såkaldte mentale helbredsproblemer. NFA skønner, at et sted mellem 16 og 39% af sygefraværet i dag (afhængig af branche) skyldes mentale helbredsproblemer. (hvidbogen). Derfor er det interessant, at arbejdsgiverne udviser større fleksibilitet over kræftramte, end overfor eksempelvis stress sygemeldte. Der er simpelthen større risiko for at blive fyret, hvis du er sygemeldt grundet stress, end hvis du bliver syg med kræft. Hvorfor?

Stadig stigmatisering af psykiske lidelser

Der er formentlig mange grunde til, at det forholder sig sådan. Jeg tror en stor del af det handler om, at der stadig er stor berøringsangst omkring stress og andre mentale lidelser. Selvom der tales rigtig meget om stress, depression og angst i det offentlige rum, er det tilsyneladende stadig tilstande, der er forbundet med usikkerhed og manglende forståelse af, hvad sådanne mentale lidelser indebærer.

For eksempel hos det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der har set indikationer af, at arbejdsgiver og kolleger ikke håndterer mentale lidelser lige så godt, som andre sygemeldingsårsager:

“Eksempelvis har en sygemeldt med mentale helbredsproblemer halvt så stor sandsynlighed for at komme i arbejde hos den gamle arbejdsgiver, som en sygemeldt med muskel- og skeletbesvær.” (Hvidbog, NFA)

Godt nok sammenligner NFA her med muskel- og ledsygdomme (og ikke kræft), men hvordan kan det være, at langt de fleste danskere giver udtryk for, at have mærket stress på egen krop, men samtidig har vi meget lidt forståelse for det, når lidelsen rammer en kollega/medarbejder?

Hvad er vi bange for?

Hver enkelt kollega og leder har sikkert sin egen forklaring på, hvorfor det med stress og andre mentale sygdomme er så svært. Jeg har også et par bud på, hvorfor det forholder sig sådan:

  • En kræftramt bliver rask

Når der tales om kræftsygdomme oplever jeg, at  man i højere grad opererer med en rask/syg forståelse. Godt nok modtager mange kræftpatienter, selv efter de er raskmeldt, tilbud om forebyggende fortsatte undersøgelser, ligesom en medarbejder med en depression formentlig vil fortsætte i mental behandling – også når man er erklæret arbejdsparat. Men det er alt andet lige nemmere at erklære en kræftramt rask/kræftfri,  end det er, at vurdere om stress niveauet nu er lavt nok til ikke at forårsage fysiske eller mentale symptomer længere. Måske er man som arbejdsgiver bekymret for, at medarbejderen aldrig bliver helt funktionsdygtig igen og derfor vælger man at fyre stress ramte hurtigere end kræftramte.

  • Er det et spørgsmål om skyld?

Det betyder noget, om man bliver “ramt”

Kræft findes jo i rigtig mange former og jeg tror, de fleste kræftdiagnoser i dag betragtes, som noget man bliver “ramt af” og dermed er uden skyld i. Stress derimod italesættes og behandles  ofte som noget, vi selv kan handle overfor og holde fra døren. Vi skal “bare” lære at sige nej og være mere mindfull i hverdagen, så bliver vi ikke så stressede.

Mere forståelse fra kollegerne

Studier af Stone & Colella (1999) påviser, at kolleger er langt mere støttende overfor en sygemeldt medarbejder, hvis det vurderes, at sygemeldingen skyldes ydre forhold og ikke den sygemeldte egen “fremkaldte” situation. Hvis du er midt i en skilsmisse eller er i gang med at restaurere dit hus og derefter bliver sygemeldt med stress, vil der ikke være så stor forståelse at hente fra dine kollegers side. Hvis det derimod vurderes af dine kolleger, at din stress skyldes et stor arbejdspres pålagt at virksomheden, så vil kollegerne være mere hensynsfulde overfor dig.

Når det ikke er arbejdspladsens skyld

Et dansk studie viser, at den stresssygemeldtes leder også har tendens til at finde forklaringer på stressen i den sygemeldtes privatliv. Dermed bliver det igen den stressedes skyld, at han er syg, hvilket kan være en del af forklaringen på, at arbejdsgiveren er hurtigere til at fyre den stressede end den kræftramte. Hvis man selv er udenom det, er der ikke så stor forståelse for situationen.

Det er lettere at forstå kræft

  • Psykisk lidelse er mere uhåndgribeligt end kræft

Jeg tror den største “skyldner” i denne sammenhæng er, at det kan være svært at vurdere, hvornår man er rask efter en stress episode eller en depression. En kræftcelle er enten tilstede eller fraværende. En mental lidelse ligger ligesom og lurer bagved og går måske ikke helt væk. Eller hvad?

Stress og andre mentale lidelser er forbundet med utrolig mange myter, hvilket kan gøre det svært for arbejdsgiver og kolleger at vide, hvordan de skal forstå sygemeldingen og hvad de skal forberede sig på, når den sygemeldte vender helt eller delvis tilbage på arbejdspladsen.  Vil der komme følelsesmæssige udbrud? Skal den (tidligere) stressede passes mere på nu, eller skal han/hun behandles som før sygemeldingen? Er han blevet en anden person mens han var sygemeldt?

Hjælp arbejdsfællesskabet til at forstå psykiske lidelser

Det er relevante bekymringer, der afgjort vil have en betydning for både kollegernes og den stressedes jobtilfredshed og velbefindende. Meget af det kan fjernes ved at tilføre viden og dialog til både kolleger, leder og sygemeldt. Derfor er det en rigtig god ide, at klæde hele arbejdspladsen på med tilstrækkelig viden og forståelse, inden en mentalt syg medarbejder vender tilbage. Dermed kan mentale lidelser gøre bare lidt mere håndgribelige for de involverede parter og den sygemeldte måske i højere grad fastholdes på arbejdspladsen. Det er bedst for både den sygemeldte, arbejdspladsen og alle andre.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Jeg er ikke en robot: