,

Hvilken stress skal man tro på ?

hvilken stress skal man tro på?

Stressramte borgere får forskellige behandlingstilbud (hvis nogen), afhængig af hvilken kommune man hører til, hvilket Jyllandsposten bringer en artikel om i dag. Nogen tilbud er baseret på grundig forskning og påviselig effekt. Andre er langt mere tvivlsomme og måske i værste fald skadelige.

Mange stresstilbud – ikke så meget evidens

Det er selvfølgelig problematisk at man ikke er sikret en god behandling, hvis man bliver syg med stress og det er sikkert en konsekvens af, at det er ikke foreligger tydelig videnskabelig evidens for effekten af de mange behandlingstilbud der udbydes.

Der er ikke noget vidundermiddel mod stress

Samtidig er der ikke fundet et vidundermiddel der virker på alle. Som borger og stressramt kan du kun håbe på, at din kommune har valgt rigtigt. Hvis du altså bliver tilbudt hjælp og ikke selv skal ud og gennemskue markedet. Så er du langt hen ad vejen prisgivet din egen tro og mavefornemmelse for, hvad der er det rigtige for dig.

Alle kan forsøge at behandle stress

Når der er så mange forskellige behandlingstilbud, hænger det også sammen med, at behandlinger ofte er præget af lægmandsforståelse fremfor videnskabeligt funderet viden. Enhver kan kalde sig “stress coach” og enhver psykoterapeut kan udbyde stressbehandling uden nødvendigvis at have det faglige fundament i orden for at kunne behandle en sådan lidelse.

Det er som om det tilfalder enhver at definere og behandle stress, uden nødvendigvis at have andet end personlige stresserfaringer at bygge sin behandling på. En tendens der også stilles spørgsmålstegn ved i andre sygdomssammenhænge for tiden.

Er det en myte, at stress kan helbredes eller undgås?

Den megen snak om stress håndtering er stadig præget af mange myter og det antager nærmest religiøse proportioner, når der diskuteres, hvad der virker og hvordan man bør behandle og forebygge.

Det er stresssymptomerne der behandles

Det er svært at påvise hvad der virker mod stress, blandt andet fordi stress ikke er defineret som en reel diagnose, men i stedet skal forstås som symptomer på forskellige belastninger.

Hvor er årsagen til stress?

Som det også fremgår af nylige debatter, er det samtidig svært at gennemskue, hvor problemet egentlig skal finde sin årsag henne. Er det arbejdspladsen ? Eller kan arbejdspladsen undsige sig skylden, når der nu ikke godkendes ret mange psykiske lidelser som arbejdsskader?  Er det så i privatlivet problemets rod ligger?

Er det bare blevet populært at være stresset?

Nogen siger, at det er blevet populært at have en mental lidelse, hvilket blandt andet forklares med, at unge mennesker ikke lærer at tackle modgang, men hurtigt tyr til behandlingssystemet for assistance, hvis de oplever problemer.

Modsat er det svært at overse de mange danskere, der oplever hjerteproblemer, har svært ved at huske sit eget navn, ikke kan sove om natten eller bryder ud i gråd, hvis de nærmer sig arbejdspladsen. Der er jo noget galt, men hvad?

Det er både det ene og det andet, der giver stress

Svaret er nok, at det er arbejdspladsen, privatlivet, de sociale omgivelser, måden vi taler om det på og mange andre ting, der kan forklare den store stigning i stress og andre mentale lidelser vi taler så meget om for tiden. Stress er blevet en fællesbetegnelse for rigtig mange ting.

Som jeg også skrev i et tidligere indlæg, kan den meget snak om stress være med til at skabe mere stress.

Stress bliver en selvopfyldende profeti

Det bliver en selvopfyldende profeti, for når de andre har stress, så er det nemt at forklare ens egne oplevelser med det samme ord.

Det ved de andre jo hvad er og derfor er det et godt ord at bruge til at skabe mening i sine oplevelser og forklare det overfor andre.

Dermed er det også svært som behandler at gennemskue, hvad det egentlig er der skal behandles, hvilket kun er med til at mudre billedet endnu mere.

Vær kritisk, når du hører om stress behandling

Indtil vi bliver klogere på, hvad det egentlig er der foregår, eller finder nogle mere tydelige betegnelser for det der sker med os, vil jeg slå et slag for, at man medbringer en høj grad af kritisk sans i læsning og debat om de mange stress tilfælde i dagen Danmark. Lige som religion er stressforståelse et valg, der langt hen ad vejen skal træffes af den enkelte.
Hvad tror du på?

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] man at medvirke til en endnu større sygeliggørelse af mentale lidelser. Som jeg har også har skrevet om tidligere her på bloggen, er vores måde at tale om stress og mentale lidelser formentlig med […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Jeg er ikke en robot: