, ,

Der er langt fra stressbehandler til arbejdspladsen

Stressbehandling

Når der arbejdes med at få stresssygemeldte medarbejdere gjort raske igen, så de kan komme tilbage i job, sker det gennem behandling af den sygemeldte – enten gennem virksomhedens sundhedsforsikring eller gennem kommunale tilbud.

Alle parter søger at skabe den bedst mulige løsning for den sygemeldte, så han kan komme hurtigt tilbage i job.

Jo hurtigere kontakt, jo bedre arbejdsduelighed

Mange undersøgelser viser, at jo hurtigere, der genskabes kontakt til arbejdet, jo større sandsynlighed er der for, at den stressede bevarer sin arbejdsduelighed, hvilket er meningsfuldt både for medarbejderen, virksomheden og samfundet.

I den behandlingsproces der sættes i gang, koncentrerer læger og psykologer sig om at behandle den sygemeldte. Det samme gælder kommunens socialrådgiver og alle de dertil knyttede interessenter i en revalidering. Alle har ét konkret sigte for øje: håndtering af den sygemeldte.

Parterne skal blive bedre til at koordinere en sygemelding

De senere år har der (heldigvis ) været en del fokus på at skabe en bedre koordinering af indsatsens parter, så behandlere og kommune er ved at blive bedre til at tale sammen og undgå, at den sygemeldte bliver kastet rundt i systemet uden nogen form for koordinering.

Det hænder stadig, at en sygemeldt bliver tildelt en psykolog via virksomhedens sundhedsforsikring og samtidig bliver bedt om at deltage i et psykolog forløb fra jobcentret, men der sker små forbedringer i den rigtige retning.

Flere og flere kommuner evner at koordinere indsatsen på tværs af fagområder, så den sygemeldtes interesse sættes i fokus.

For ensidigt fokus på den syge

Så langt så godt. Men der sker noget interessant når man så ser nærmere på, hvordan alle disse parter arbejder med at få den sygemeldte tilbage i job.

De koncentrerer sig i meget høj grad om at få lavet en mulighedserklæring og måske hjælper de den sygemeldte med at yde det nødvendige bidrag, når der skal laves en fastholdelsesplan.

Arbejdspladsen skal rådgives bedre

Men her knækker filmen, for arbejdspladsen får ikke nødvendigvis nogen rådgivning i, hvordan de skal tage imod den sygemeldte og behandlerne har ikke interesse i (eller kompetencer til) at skabe den nødvendige kobling mellem sygebehandlingen og arbejdspladsens behov.

Behandlernes kompetencer fokuserer på individet

For nylig deltog jeg i et debatpanel på en stressbehandlingskonference arrangeret af Københavns Universitet. Eftermiddagen var afsat til at diskutere, hvordan arbejdspladsen kan involveres mere i stressbehandlingen, hvilket tydeligvis er en udfordring.

De 300 professionelle, der deltog i arrangementet gav ved flere lejligheder udtryk for, at deres behandlingskompetencer som læger og psykologer jo  er fokuseret på individet.

Men hvad så, når dette individ er ved at være parat til at starte på jobbet igen?

Hvad med den arbejdsplads de skal tilbage til?

Min rolle i panelet var, at gøre opmærksom på den virkelighed/arbejdsplads som den sygemeldte kommer fra og skal genplaceres i. Den står ikke stille og der sker mindst lige så meget udvikling på arbejdspladsen mens den syge er væk, som der sker med den syge, mens han er under behandling.

Dette har psykologen sjældent øje for, hvilket kan have uheldige konsekvenser for behandlingsforløbet.

Yun Ladegaard m.fl. har i projektet COPEWORK undersøgt effekten af forskellige behandlingsprogrammet og i dette projekt var det tydeligt, at behandlingsprogrammer, der har dialog med arbejdspladsen, skaber bedre resultater.

Psykologer og læger skal efteruddannes til at inddrage arbejdspladsen i behandlingsforløbet

Hvis denne dialog skal være mulig, kræver det efteruddannelse af de psykologer og læger, der håndterer den sygemeldte, så de bliver klædt bedre på til at tænke arbejdspladsen ind i behandlingen.

Ikke kun i forhold til organisatorisk planlægning, men også i forhold til at indtænke lederens og kollegernes reaktioner og bekymringer omkring håndtering af den sygemeldte. Alene det, at der tilføres noget viden i organisationen omkring den sygemeldtes situation kan afhjælpe mange misforståelser og sikre en mere holdbare reintegration af den sygemeldte.

God arbejdslyst og

Godt Arbejdsliv– Bettina Prühs

2 replies
  1. Niels Ulsø Kristensen
    Niels Ulsø Kristensen says:

    Min mavefornemmelse siger mig, at når den stress-sygemeldte er bevidst om, at arbejdspladsen vil gøre en aktiv indsats for at ændre de forhold de førte til stress, så vil det virke befordrende for en tidlig raskmelding..

    Svar
    • Bettina
      Bettina says:

      Enig. Det forudsætter dog, at der er dialog mellem den sygemeldte og arbejdspladsen mens den sygemeldte er under behandling. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, da det i mange tilfælde betragtes som hensigtsmæssigt at isolere den sygemeldte fra sin arbejdsplads mens behandlingen finder sted. Formentlig ud fra en antagelse om, at det er arbejdsforholdene der har forårsaget stressen og at det derfor vil virke som et pres at have kontakt til arbejdspladsen mens man behandles. Det er bare ikke til fordel for hverken den sygemeldte eller arbejdspladsen, hvis behandlingen skal gøre langtidsholdbar.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Jeg er ikke en robot: