, ,

En 0-fejls kultur er gift for performance og kvalitet

“Der er en 0-fejls kultur i virksomheden og det forventes derfor, at du kan relatere til denne kultur i din måde at arbejde på.”

Dette citat er taget fra et jobopslag for nylig, hvor en virksomhed søger en administrativ medarbejder til et projekt. Godt nok et projekt om ITsikkerhed, hvilket sikkert er argumentet bag 0-fejls kulturen. At man sigter efter nul huller i sikkerhedsbarrierer, er dog ikke ensbetydende med, at man bør have nul huller i sit projekt og sin administration.

Kvalitet kræver en fejlkultur

Det skaber dårlig trivsel og dårligere produkter, at undgå fejl for enhver pris.

Når man holder så hårdt på nul fejl, vil man nemlig helt sikkert få medarbejdere, der skjuler deres usikkerheder og gør sig umage for ikke at vise de fejl der begås.

Derfor vil en 0-fejls kultur ofte være udtrykt i en virksomhed med lav psykologisk tryghed i arbejdsfællesskaberne, ledelse gennem frygt og dårlig kvalitet i leverancen.

Bare se på Toyota medarbejderne, der i 2009 ikke turde sige til cheferne, at deres systemer var udfordrede, men dækkede over deres bekymringer i stedet. Det kostede dødsfald i mange familier på grund af svigtende bremser, virksomheden blev dømt til at betale 1.2 milllioner i bøde og mistede mange flere millioner i tabt aktiekurs  på grund af mistet tillid til deres produkter (Godske, 2010).

Få fejl frem i lyset – det giver færre fejl

Modet til at spørge og lytte til de andre, er noget af vejen frem til at undgå fejl. For hvis vi fejrer vores fejl og bringer dem frem i lyset, kommer der færre fejl. Den sammenhæng er vist mange gange og velbeskrevet i forskningen, blandt andet i den nyligt oversatte bog om Frygtløse organisationer af Amy Edmonson.

De bedste teams og de bedste virksomheder er derfor dem, der tør vise deres fejl frem.

Herefter kan man rette fejlen og skabe muligheden for, at den ikke gør mere ondt end nødvendigt og ikke opstår igen. Det øger kvaliteten og sikrer høj performance i det lange løb.

De bedste teams er dem, der sammen arbejder for at bringe alle fejl frem i lyset. I en alle-fejls. kultur bliver alle klogere, i første omgang ved at anerkende, er der er noget de kan blive bedre til. Det allerbedste kender også deres egne begrænsninger.

Pas på vidensfælder, når I vil være bedre

Det er nyttigt i en alle-fejls kultur at vide, hvem der har viden, som grænser op til ens egen viden. I enhver organisation vil der være adgang til en masse viden, hvis man ved hvem man skal spørge. Den viden skal findes frem, ved at gøre det tilladt og trygt at spørge. Der er dog altid en risiko for, at I tror I ved det hele.

Mange virksomheder har slået sig hårdt på, at de troede de havde styr på det. Selv de dygtigste virksomheder begår fejl ved at have for meget tillid til deres egne kompetencer og viden. Det kan koste dyrt.

Stil derfor hellere et spørgsmål for meget end et spørgsmål for lidt og vent med at drage konklusioner, til I har undersøgt sagen fra mere end et perspektiv.

Det skaber kvalitet, høj performance og færre fejl.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs flere blogindlæg om stærke teams på Godt Arbejdslivs blog

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Jeg er ikke en robot: