,

Bedre arbejdsmiljø kræver bedre overblik over nuværende trivselsindsatser

Overblik Over Indsatser

Hvis trivsel skal kunne betale sig, kræver det overblik over, hvad der er gjort for at styrke arbejdsmiljøet og hvordan det påvirker virksomhedens trivsel og effektivitet. Det nytter nemlig ikke nødvendigvis at sætte flere trivselsindsatser igang, hvis man ikke ved, hvilken forskel de nuværende gør og hvilke mulighederne der er at bygge videre på i det eksisterende organisatoriske landskab.

Hvad har I allerede gjort, for at sikre trivsel på arbejdspladsen?

Inden organisationen begynder at tilføre nye politikker og andre trivselstiltag, så lav en kortlægning af det I allerede har. For at løse et problem,  se først på den nuværende situation:

Hvad har vi egentlig allerede gjort for at undgå dette problem?

Hvordan kan det være, at det så skete alligevel?

 

Denne grundlæggende vurdering af tingenes nuværende tilstand kan medvirke til at træffe de rigtige beslutninger, om mulige overbyggende tiltag. Det er også metoden bag en hvilken som helst arbejdspladsvurdering: start med en kortlægning af det eksisterende arbejdsmiljø.

Men måske skal man nedbryde noget af det eksisterende, før man bygger mere på. Det er nemlig ikke alle indsatser, der virker efter hensigten. Nogle gange er de bare ineffektive og værdiløse, andre gange står de direkte i vejen for at man kan få noget der virker.

 

 

 

Hvordan virker de trivselstiltag vi allerede gør?

 

En af udfordringerne ved trivselsindsatser er, at det kan være svært at påvise en direkte effekt af, for eksempel at indføre en chikanepolitik eller 20 minutters fælles gymnastik hver fredag. For hvilken forskel har det egentlig gjort?

Alligevel er det en varm anbefaling herfra: få et overblik over indsatsernes hensigt og effekt.

Mange tiltag er nemlig implementeret med gode intentioner, der er brugt mange ressourcer og nu er det indarbejdet i den daglige praksis, men uden værditilførsel.

Det kører. Men det virker ikke nødvendigvis. Hvorfor så holde fast i det og bygge mere ovenpå?

Der er mange måder at nå en større indsigt i, hvilken forskel en indsats har gjort. Selvom man sjældent vil kunne tale om direkte årsags-effekt sammenhænge i noget som komplekst som arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, skal det ikke forhindre jer i at blive klogere. Tværtimod kræver kompleksiteten måske netop en skarpere navigering.

Tag derfor et grundigt blik på jeres nuværende trivsels- og arbejdsmiljøindsatser.

Hvilken værdi har det givet? Effekter og værdi af indsatser kan antydes i eksempelvis:
fraværsstatistikker

proceseffektivitet

kvalitetsmålinger

tilfredshedsniveau

konflikter (eller mangel på samme)

hurtigere onboarding

færre opsigelser

anmeldelser af arbejdsskader og krænkelser og mange andre parametre.

Når denne viden er trukket frem, bliver det lettere at vurdere, om nogle tiltag er implementeret uden at gøre nogen større positiv forskel,  om nogen måske endda står i vejen for at sikre en god trivsel på jeres arbejdsplads og om der allerede er etableret procedurer eller samarbejder, der kan gøre den nødvendige forskel med en lettere tilpasning.

Først herefter er det meningsfyldt at implementere nye trivselsindsatser.

Dette var (også) en del af læringen i et fraværsforebyggelsesprojekt, som Godt Arbejdsliv deltog i hos Hvidovre Kommune i 2020-21. De havde indført så mange tiltag overfor både børn og medarbejdere, at nye indsatser ville drukne i gamle, hvis det ikke først blev ryddet op.

Kontakt mig gerne, hvis du også har en arbejdsplads, der har brug for mere trivsel, men ikke vil bruge unødige ressourcer på at implementere unyttige indsatser.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs

 

 

 

 

 

Find lette metoder til kortlægning af arbejdsmiljø hos Arbejdstilsynet.

Kend omfanget af fysiske krav, for at forebygge hensigtsmæssigt – læs rapport fra NFA om muligheder i blandt andet murerfaget.

Spekulationer om effektmåling fra et videnskabeligt perspekt kan blandt andet ses hos VIVE.

Læs mere om trivselsindsatser og kortlægning af arbejdsmiljø i tidligere blogindlæg:

Der er mange aspekter i at afdække et arbejdsmiljø og især det psykiske kan være en udfordring at gøre målbart. Læs mere i dette tidligere blogindlæg:

Hvordan afdækker man det psykiske arbejdsmiljø?

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Bedre Arbejdsmiljø kræver bedre overblik over nuværende trivselsindsatser […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er ikke en robot: