Har du tid nok til dit arbejde?

Og er du robust nok til det?

Tidspres er den største udfordring i det danske arbejdsmarked ifølge en artikel af stresskonsulenten Thomas Milsted. Og alligevel bliver der stort set ikke stillet spørgsmålstegn ved, at vi arbejder 37 timer om ugen og dermed har rigtig meget mere fritid (oveni de mange ugers ferie) end de lande vi sammenligner os med og forsøger at konkurrere med for at bevare vores velstand.

Hvor meget tid skal bruge til vores arbejde?

I Københavns Kommune stilles der forslag om, at indføre fleksibel arbejdstid i en prøveperiode. Et meget spændende initiativ, der måske kan afhjælpe småbørnsforældres behov for mere fritid mens ungerne er små og gøre plads til, at man arbejde mere i de livsperioder, hvor lyst og overskud er til det. Det skal selvfølgelig gøres med respekt for de produktive behov, men der kan være meget medarbejderloyalitet og tilfredshed at hente. Og lur mig, om ikke også sygefraværet bliver sænket med denne tilgang.

En arbejdsuge på 37 timer ligger meget fast i vores tankegang, når der skal søges løsninger. Og noget tyder på, at den er medskaber af problemerne. Heldigvis har også de fleste fagforeninger erkendt, at vi nok har fået lige lovlig meget fritid nu, hvilket ligger til grund for de senere års overenskomstforhandlingers fokus på løn og uddannelse i stedet for mere fritid.

For lidt er også et problem

For der er en grænse for, hvor lidt arbejdstid vi kan mase vores arbejde ind i, hvilket er den mest oplagte forklaring på, at så mange danskere oplever psykiske problemer på grund af tidspres: vi skal nå det samme som “de andre”, men på langt færre timer. Og selv om forskning og erfaring viser, at vi er mere effektive, hvis vi arbejder kortere tid, så er der tilsyneladende en grænse, som er nået.Vi kan også arbejde for få timer til at nå det nødvendige arbejde.

Som jeg også har skrevet om tidligere , er denne 37 timers arbejdsuge en stopklods for arbejdsmarkedets udvikling på flere niveauer: det mindsker arbejdsgivernes muligheder og det skaber for stort pres for arbejdstagerne.

Tilbage ved robusthed

For at holde mig til det sidste, så er dette store arbejdstidspres  en af baggrundene for, at arbejdsgiverne efterlyser robuste medarbejdere. Det er et sørgeligt forsøg på at komme rundt om problemstillingen tid/produktion ad en anden vej. Hvis vi ikke kan få folk til at arbejde mere, så skal de arbejde hurtigere. Og  hvis de har svært ved at tackle det tempo og pres, som dette medfører, må vi give dem værktøjerne til at håndtere det. Eller finde dem, der allerede kan.

Men robuste medarbejdere er ikke løsningen, men har skabt store aversioner mod ordet robusthed hos de medarbejdere, der føler sig så pressede, at de bliver syge af det. Problemet med robusthed opstår, når virksomhederne søger det som en individuel kompetence: det er den forkerte vej at gå!

Arbejdspladserne er nødt til at påtage sig ansvaret for at sikre arbejdsvilkår, der tilgodeser de menneskelige behov og ikke belaster medarbejderne ud over deres helt almindeligt forekommende psykiske formåen. Det må og skal være arbejdspladserne, der skal øge deres robusthedskompetence i stedet for at forvente dette af medarbejderne. Alt andet er symptombehandling og ansvarsfralæggelse af værste skuffe.

Robusthed sikrer stabilitet

Selve robusthedsbegrebet er der som sådan ikke noget i vejen med.

At tilstræbe robusthed som egenskab – eller organisatorisk karakteristika – kan være med til at sikre  stabilitet gennem kontinuerlig tilpasning.

Det kan styrke arbejdspladsen evne til at bevare sine produktive evner, selv når presset udefra bliver stort. Eller når der opstår krisesituationer, som ryster fundamentet. Dette løses ikke ved at hyre robuste medarbejdere, men ved at sikre holdbare strukturer, beredskabsprocesser og samarbejdsformer, der kan imødekomme dagligdagens (og undtagelsernes) udfordringer.

Det løses ikke ved at presse mere arbejde ind på de samme arbejdstimer. Det løses ikke ved at udskifte medarbejderne. Og det løses ikke ved at sende medarbejderne på øg-din-robusthedskurser. Det løses ved at arbejdspladsen påtager sig ansvaret og skaber en strukturel og fælles platform, hvor medarbejdernes tidspres stemmer overens med de menneskelige kompetencer og muligheder langt de fleste af os er rustet med.

God arbejdslyst og

Bettina Prühs

Jeg afholder kursus i at skabe robuste arbejdspladser den 13. marts. Læs mere her, hvis du er interesseret.

Se en smagsprøve fra et oplæg om organisatorisk robusthed.

Vil du have besked, når der kommer nye indlæg på bloggen, så tilmeld dig mit nyhedsbrev.