, ,

Hvornår er man psykisk skadet af arbejdet?

arbejdsskade

Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er steget betragteligt de senere år.

Flere psykiske arbejdsskader end nogensinde

I takt med, at vores arbejde bliver mere psykisk krævende og mindre hårdt fysisk, vokser også antallet af arbejdsskader relateret til psyken. En arbejdsskade er en alvorlig ting, der kan gå ud over ens fremtidige arbejdsevne og som derfor kræver erstatning fra arbejdsskade systemet.

Nogle gange som engangsbeløb til dækning af udgifter til behandling og genoptræning, ofte for meget længere tid, når arbejdsevnen er helt eller delvis gået tabt på grund af en arbejdsrelateret hændelse.

Anmeldte skader er eksploderet, men bliver ikke anerkendt.

Som det beskrives i Ugebrevet A4  er antallet af anmeldte psykiske erhvervsskader steget med 43% fra 2010 til 2014. Alligevel bliver kun 5% af disse anmeldelser anerkendt som arbejdsskader. Men hvorfor ? Og hvilken konsekvens har det?

Det er ikke umuligt at få anerkendt en psykisk skade som en arbejdsulykke, men der er mange betingelser, der skal være opfyldt.

Betingelserne for at en psykisk skade kan anerkendes

Som de beskrives på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, kan en psykisk skade anerkendes ud fra følgende principper:

  1. der skal foreligge en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer, for at der kan være tale om en psykisk personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand
  2. der er en nedre grænse for personskadebegrebet i forhold til, hvilke psykiske sygdomme eller tilstande, der kan anerkendes som en ulykke. Et psykisk ubehag inden for en kortere tidsperiode er ikke en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand
  3. tilpasningsreaktioner er som udgangspunkt heller ikke en personskade med mindre der har været tale om en hændelse eller påvirkning af en vis alvorlig karakter, der har medført relevant behandling
  4. en psykisk skade kan være forårsaget af en fysisk påvirkning som eksempelvis vold, trusler og ulykker. Den kan også være forårsaget af en psykisk påvirkning, for eksempel uretmæssige beskyldninger, chikane eller mobning. (Arbejdsskadestyrelsen 2016)

Almindelige psykiske reaktioner er ikke nok til en arbejdsskadeanerkendelse

Samtidig understreges det, at “almindelige psykiske reaktioner” ikke er omfattet af arbejdssikringslovens personskadebegreb. Med andre ord er man ikke skadet, fordi man reagerer med vrede, chok, sorg eller forskrækkelse over en hændelse. Det er ikke nok til at betragtes som en skade, hvorfor der også tales om en “nedre grænse” i styrelsens vurderinger.

Denne nedre grænse er formentlig en del af forklaringen på, hvorfor så få psykiske skader anerkendes af systemet.

Svært at påvise kausalitet på psykiske lidelser

Men forklaringen skal nok i endnu højere grad findes i kausalitetskravet.

Der skal nemlig kunne påvises en årsagssammenhæng mellem skaden og hændelsen, hvilket kan vise sig at være en stor udfordring, når der tales om psykiske skader. For hvornår er du blevet stresset, deprimeret eller angst på grund af dit arbejde og hvornår er der faktorer i dit privatliv, der kan have spillet ind på dit psykiske velbefindede? Det er der vel praktisk talt altid, hvis man leder tilstrækkelig meget efter en årsag.

Så det er den ene store udfordring, når man skal have anerkendt en arbejdsskade; der skal påvises direkte og hovedsagelig årsagssammenhæng, hvilket kan være svært når vi taler psykiske lidelser.

Det er noget lettere at vise, at et stillads ikke stod fast, ergo faldt medarbejderen ned. Det er svært at vise en enkelt og direkte årsag til stress eller anden psykisk lidelse.

Hvornår har man en psykisk diagnose?

Den anden udfordring er, at mange psykiske reaktioner ikke betragtes som diagnoser.

Arbejdsskadestyrelsen anerkender som udgangspunkt kun psykiske sygdomme der er optaget på listen over erhvervssygdomme; der skal stilles en reel psykiatrisk diagnose før en arbejdsskade overhovedet kan tages i betragtning, hvilket betyder at en tilstand som stress slet ikke kommer i betragtning som arbejdsskade.

Langt de fleste anmeldte skader i 2014 gik under betegnelserne “Stress uden specifikation (40 procent), Uspecifik belastningsreaktion (23 procent) og Depressiv enkeltepisode (11 procent).” (Fagbladet Foa)

Men disse uspecificeret belastningsreaktioner eller enkeltepisoder passer dårligt ind i arbejdsskadesystemet, da der primært godkendes specificerede reaktioner og ekstraordinære psykiske belastninger. Et voldsomt røveri kan medføre anerkendt post traumatisk stress, men en langvarig stressbelastning på grund af mobning kan være svært at få anerkendt.

Man søger social anerkendelse af psykiske arbejdsskader

På den ene side kan man argumentere for, at det måske er meget godt at man ikke anerkender hvad som helst som arbejdsskader. Det vil være dyrt for samfundet og sikkert også medføre endnu flere klager, hvis der var større håb for at få dem anerkendt.

Men hvorfor er der alligevel 5500 mennesker, der i 2014 anmeldte psykiske arbejdsskader, hvis man godt ved, at chancen for anerkendelse er minimal?

Som psykolog Yun Ladegaard har påvist i et nyligt afsluttet forskningsprojekt, handler disse anmeldelser i høj grad om at få social anerkendelse for sine lidelser.

Det er ikke for pengenes skyld

Medarbejderne søger ikke arbejdsskadeerstatning  for at få økonomisk kompensation, men fordi de vil have arbejdsgiveren til at erkende og anerkende, at arbejdsforholdene har været medvirkende årsag til deres psykiske lidelser.

Når denne anerkendelse udebliver, forværrer det ofte den psykiske lidelse, fordi den får selskab af skyld og skamfølelse samt en masse bøvl med skadesystemet og arbejdsgiveren. Retfærdighedsfølelsen krænkes og sygdommens årsager lægges over på medarbejderen .

Skal arbejdsskadesystemet så laves om?

Spørgsmålet er, om systemet skal laves om til at kunne rumme den nye form for arbejdsskade, der følger med det senmoderne arbejde.

Det er vores følelser og personlighed der er den vigtigste kompetence i mange jobs i dag, derfor går det ud over vores erhvervsevne, hvis psyken lider.

Men skal det anerkendes som arbejdsskader, hvis ens psyke er nedslidt på grund af jobbet?

På den ene side virker det håbløst, at have et system der kun er indrettet til at varetage arbejdsskader, der hører en anden tid til. Det gør det lettere for arbejdsgiverne at fralægge sig ansvaret for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, hvis det fortsat betragtes som i et individuelt problem.

Risikerer at gøre ondt værre

På den anden side risikerer man at medvirke til en endnu større sygeliggørelse af mentale lidelser.

Som jeg har også har skrevet om tidligere her på bloggen, er vores måde at tale om stress og mentale lidelser formentlig med til at flytte på vores forståelse af, hvornår man er syg og hvilke følelsesmæssige reaktioner der er helt normale.

Det skal nødigt gå hen og blive mere populært at have en psykisk sygdom end det tilsyneladende allerede er. En øget anerkendelse af psykiske arbejdsskader kan risikere at medføre flere medarbejdere, der oplever deres mentale tilstand som en arbejdsskade.

Et andet system til at behandle de psykiske arbejdsskader

Som Ladegaard også lægger op til er det måske muligt at søge løsningen ved at overveje, om der skal indføres et andet system til at håndtere de mange arbejdsrelaterede psykiske lidelser vi ser i dag. Så de kan få den nødvendige anerkendelse og ansvarspålæggelse, uden at det kræver indførsel af flere diagnoser på mentale lidelser end vi har i forvejen.

Det er i hvert fald værd at tage diskussionen, så medarbejderen ikke efterlades alene med et problem, der er skabt af noget mere end individets evne til at håndtere sine arbejdsforhold.

God arbejdslyst og

LogoLinkedIN – Bettina Prühs

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Jeg er ikke en robot: