Stress skaber mere stress
Når der opstår stress i virksomheden er det ikke nok at koncentrere indsatsen omkring den eller de medarbejdere, der er så stressede at de bliver syge af det. Det er selvfølgelig en meget naturligt reaktion, at vi skrider til behandling af den syge, for at gøre ham rask igen.
Men hvis vi ikke udvider vores fokus og ser stressen i et større billede, vil behandlingernes effekt være unødigt kortvarige. Samtidig kan det medvirke til at skabe mere stress, hvis der er for snævert fokus på den syge.
Stress er socialt relateret
Den overvejende del af den stressforståelse man møder i hverdagen, er koncentreret om det enkelte individ, som enten udsættes for store krav, har for lidt kontrol over sit arbejde, og/eller skal lære at tænke anderledes om sin situation, for at holde stress for døren.
Alt sammen forståelser, der lægger op til at behandle individet, så man bliver bedre rustet til at håndtere sin arbejdssituation.
Individuelle forklaringer på stress er måske ikke tilstrækkelige
De stress teorier der ligger bag denne opfattelse, har koncentreret sig om at finde individuelle forklaringer på et fænomen, der dermed også gøres til et individuelt problem. Langt de fleste behandlingsmuligheder i dag er da også rettet mod individet; stress coaching, lægebesøg, psykologsamtaler, mindfullnesskurser osv.
Stress er et psykosocialt fænomen
Der er dog strømninger i arbejdslivs- og stressforskningen, der begynder at rette pilen mere udad mod sociale elementer, for at forklare den stress vi ser i arbejdslivet. Teorier og spekulationer, som jeg i høj grad tilslutter mig. Det diskuteres eksempelvis, hvordan social anerkendelse (eller rettere mangel på samme), kan være en medvirkende faktor, når stress udvikler sig negativt.
Ligesom begrebet Social Kapital er i høj kurs, når der arbejdes med trivsel og kvalitet på arbejdspladserne. Samtidig tales der ofte om et psykosocialt arbejdsmiljø, hvilket fjerner understregningen af et individ orienteret ansvar for den psykiske side af arbejdet, som “psykisk arbejdsmiljø” kan lede tankerne hen på.
Når stress angribes fra et sådan socialt perspektiv, er det nærliggende at se nærmere på den stressbehandling der foretages i dag: Hvis stress opstår socialt, fungerer det så, kun at koncentrere sig om individet, når det skal behandles?
Usikkerhed og pres = mere stress
Som jeg også tidligere har gjort opmærksom på , vil en stress sygemeldt blive behandlet individuelt og derefter indsat tilbage på en arbejdsplads, som ikke nødvendigvis har reflekteret over, hvilke faktorer der kan have være medvirkende til, at der opstod en stress sygemelding.
Hvis I kun hjælper den ene, bliver de andre mere pressede
Samtidig kan en sygemelding forårsage stor usikkerhed hos de tilbageværende parter, både mens den sygemeldte er helt væk fra arbejdspladsen og når vedkommende skal indsluses igen. En sådan usikkerhed og et samtidigt øget arbejdspres, kan være med til at de tilbageværende kolleger selv bliver stressede.
En uhensigtsmæssig reintegration kan dermed medvirke til at skabe mere stress .
Og ikke kun hos den sygemeldte, men også hos omgivelserne.
Der er derfor mange gode økonomiske og humanistiske argumenter for, at vi udvider vores forståelse af, hvad stress er og hvordan det skal håndteres, når det bliver til sygdom.
Det er ikke kun den enkelte stressede, der skal under behandling. Den stressedes omgivelser bør være en væsentlig del af behandlingsprocessen, hvis stress ikke skal skabe mere stress. Når stress er et socialt problem, skal en stress sygemelding også behandles som en social sygdom. Det er mange parters ansvar.
God arbejdslyst og
– Bettina Prühs
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!