Livets indlagte grænser bliver testet i disse dage. Både mellem arbejdstid og fritid, fysisk er grænsen mellem arbejdsplads og hjem nedbrudt fuldstændig. Grænserne mellem de roller vi indtager i hverdagen som mor, kollega, leder, frivillig træner i håndboldklubben, leverandør og alle de andre kasketter. Lige nu skal vi have mange flere af dem på samtidig og skifter hele tiden mellem dem.

Kundemøderne forandres når man arbejder hjemme

En af de grænser jeg oplever nedbrydes for tiden er de professionelle relationers indbyggede normer.

Det er normalt, at man klæder sig pænt på og ser professionel ud, når man forbereder sig til et kundemøde. Stadig muligt, men åbenbart ikke normalt i disse tider, hvor nettet flyder over med sjove kommentarer om, hvor længe man mon kan undlade at vaske hår og om det virkelig er nødvendigt at tænde sit webcam til dagens første møder:

Du er ikke selv herre over dine omgivelser, når møderne holdes hjemmefra

Håret er så hvad det er, og der bliver sikkert båret over med en del nedslidte frisurer, når vi nu ikke kan gøre så meget for at bevare korthårfrisuren skarp. Men dit morgenhår vil helt sikkert ændre den måde dine kolleger og andre professionelle relationer vil se på dig, også efter Danmark åbner igen.

Når du som leverandør ikke fremstår helt så professionelt som du plejer, vil helt sikkert ændre din relation til kunden også fremover. Nu har han fået lov at se en anden side af dig (og du måske af ham), som ikke kan glemmes.

Når omgivelserne nedbryder grænser i arbejdet for dig

Der er jo også mange, der har selskab af hele familien, mens man forsøger at være produktiv medarbejder fra hjemmekontoret. Det giver i disse dage anledning til mange underholdende seancer. Her er et par af de gode historier fra det hjemmearbejdende Danmark.

Katten har også en mening om hvordan du skal passe dit arbejde

Midt i et onlinemøde kan deltagerne se, at Lars laptopskærm bliver lukket ned og åbnet igen. Det sker flere gange inden for 10 minutter. Hvorfor? Bagved laptoppen ligger Lars´ kat, som åbenbart ikke er tilfreds med, at han bruger så meget af sin opmærksomhed på skærmen. At lukke den er så kattens kommentar til den adfærd, hvilket gør mødet noget usammenhængende og distraheret. Det er kun en af mange distraktioner der bliver en del af møderne for tiden: hunden der gør og robotstøvsugeren som ikke kender mødekalenderen. Maleriet på væggen som er nødvendigt at kommentere på og tager fokus fra mødets tema… mulighederne for grænsenedbrud er uendelige.

Små børn har ikke helt samme professionelle attitude til et møde

Og så er der børnene. En kunde med mange stjerne på skuldrene og normalt en meget autoritativ adfærd arbejder hjemmefra i disse dage, sammen med sin datter på ½ år. Fruen arbejder i sundhedsvæsenet, så han har en ekstra opgave for tiden. Derfor bliver hans ofte lange og store taler nu jævnlig afbrudt af højlyd DADADADA fra hans knæ. Det gør det ret svært at tage hans dundertaler helt alvorligt.

Far, jeg har lavet lort!

For ikke at tale om sælgeren af et software system, der midt i et indledende kundemøde med en potentielt ny stor kunde bliver afbrudt af sin 2-årige søn med udsagner: Far, jeg har lavet lort!. Beskeden fra Far om, at det må vi lige se på om lidt, bliver ikke helt godtaget af sønnike. Derfor bliver de næste 10 minutter af mødet jævnlig kommenteret med et LORT i baggrunden indtil mor reder situationen. Den relation mellem kunde og leverandør bliver aldrig den samme igen.

Du kan forsøge at skabe nye grænser mellem arbejde og privatliv

Man kan selvfølgelig selv forsøge at påvirke hjemmearbejdspladsens grænsesløshed ved at opstille nogle nye grænser. Her er et fremragende eksempel fra LinkedIn, hvor en Mor har vist, hvordan hun forsøger at afholde ungerne fra mødekontoret. Det er et godt billede på en af de mange roller, der gør det svært at bevare den professionelle tone i disse dage.

Når privatliv indtager arbejdspladsen skabes et nyt nærvær

Måske er det meget godt, at vores vaner omkring professionelle relationer udfordres lidt i disse dage. Selvom man ikke skal underkende det funktionelle i, at have distance og tydelige normer i vores roller, så er jeg overbevist om at vi vil se nogle tættere og mere interessante relationer som resultat af denne nedlukningssituation.

Fordi vi pludselig har noget helt konkret Fælles, som alle samles om og har erfaringer med, vil relationer og samarbejde have en ny dimension med sig, også ud i fremtiden.

Alle samtaler i dag bliver jo indviet med: nå, hvordan klarer du situationen lige nu? Dette Fælles nedbryder en distance og forskellighederne træder mere i baggrunden. Det i sig selv har en stærk påvirkning på vores mulige relation.

Når privatlivet så samtidig bringes meget mere ind på arbejdslivet og skaber uventede nye situationer, kan det give grin, forståelse, anerkendelse, genkendelse og gode historier vi kommer til at læne os op ad i mange år.

Forhåbentlig skubber det til vores normale måde at være sammen på. Jeg håber noget af denne nærhed bliver bevaret, også når vi bringes sammen igen i de normale rammer for vores samarbejde.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs