Det er (også) ufedt at være selvstændig

 – freelance psykologi I.

Det er fedt at være selvstændig. Men det er også hårdt. Og nogle gange virkelig ufedt.

Der er lidt tabu at tale om livet som selvstændig i en negativ optik. Alle ser beundrende på en, når man siger man er selvstændig. Og det er jo heller ikke godt for forretningen, hvis man ikke udstråler succes og fokuserer på alle de fede ting ved freelance livet. Men jeg er næppe den eneste, der oplever livet som selvstændig som et tveægget sværd. Det er en fantastisk anerkendelse, når man lander en god opgave/kunde, ja, men det er også alt muligt andet.

Dette indlæg ligger i forlængelse af vores podcast om freelancer tendensen og mit sidste blogindlæg om de praktiske overvejelser man bør gøre, før man springer ud i livet som selvstændig.

Tænk både praktisk og psykologisk

For en ting er de praktiske overvejelser. Dem er der masser af og meget rådgivning at få omkring. Du er jo ikke den første, der vælger at blive selvstændig/freelancer/iværksætter, eller hvilken identitet du helst vil give dig selv.  Du er også en del af en større samfundsudvikling, der går i retning af flere freelancere.

Men i langt de fleste skriv og samtaler om freelancerlivet, handler det om de mange muligheder der ligger i det. Der tales sjældent om de psykologiske aspekter af, at fravælge lønarbejderlivet og tilvælge det frie liv som selvstændigt erhvervsdrivende.

Og der tales endnu mindre om de problematiske sider af freelancer psykologien. Det gør jeg så i dette og flere kommende indlæg.

Frihedens psykologi

Mange vælger at blive selvstændige for at få større frihed. Fra irriterende chefer, der ikke længere skal bestemme over en. Fra virksomheder, der scorer en stor del af indtægten for det arbejde man leverer. Fra faste arbejdstider og kedelige opgaver. Eller hvad det nu er, man gerne vil være fri for.

Der er da heller ikke tvivl om, at det er meget befriende, at være sin egen herre. Du træffer selv alle beslutninger om forretningsstrategi, hvilke opgaver du vil løse,  hvilke kunder du vil henvende dig til, hvor og hvornår du vil arbejde osv. I hvert fald i teorien. For det er jo ikke alle, der har frit valg på alle hylder og kan vælge og vrage mellem opgaverne.

Sådan bliver det ellers tit fremstillet, når man hører og læser om denne nye tendens til, at vi alle skal være frie sjæle, der sælger os selv til dem, vi gerne vil arbejde for.

Frihed er angstfyldt

Men en så stor grad af frihed kan også være voldsomt angstprovokerende. Der er tryghed i at have faste rammer, som er sat af andre. Så ved du, hvilket rum du kan agere indenfor og skal ikke bruge en masse mental energi på at navigere i store vidder. Forudsigelighed er en af de vigtigste faktorer  der skal understøttes, når vi taler om, hvad der kan skabe stress på arbejdet. Manglende forudsigelighed er stressende.  Og et liv som selvstændig er i høj grad uforudsigeligt. Som projekt/time ansat kan man som regel fyres med dags varsel. Ligesom man sjældent ved, om der også er kunder i butikken i morgen, om en måned og næste år.

Den angst, som frihed tilbyder, skal man kunne rumme for at være en lykkelig iværksætter.

Det er ensomt at være selvstændig.

En af de få ting, der trods alt italesættes som en negativ side af freelancerlivet er ensomheden. Det er dig, og kun dig, der arbejder med dig selv. I hvert fald indtil du får ansatte (og dermed den ensomme lederpost). Mange freelancere arbejder ikke for at vækste med flere medarbejdere, men vil bare gerne finde opgaver til dem selv.

Det er en ensom post at være selvstændig, hvis man arbejder hjemmefra.

Alle anbefalinger går imod at finde sig et kontorfællesskab at arbejde fra, så du kommer ud af hjemmet og ind sammen med andre, der er i samme situation som dig. Om ikke andet, så for at have nogen at spise frokosten sammen med. Pludselig kan man lave fredagsbar, mandagsmorgenbrød og måske endda finde en sparrings-eller samarbejdspartner.

Vores sociale behov skal tilfredsstilles

Det er i hvert fald vigtigt at gøre sig klart, hvordan du får tilfredsstillet dit sociale behov, hvis du arbejder meget for dig selv. Jeg har selv haft hjemmearbejdskontor i 10 år. Af forskellige årsager giver det ikke mening for mig at skifte det kontor ud med et kontor ude i byen. Men det betyder også, at når min mand kommer hjem fra arbejde, så er han nogle dage det første menneske jeg har haft social kontakt til, siden han gik ud af døren om morgenen. Og nu møder han et menneske med en social sult, der skal stilles. Vi har alle  behov for at dele vores liv og oplevelser med andre. Jeg sørger så for at have en social omgangskreds i privatlivet der gør, at min bedre halvdel ikke bliver overbelastet. Det er een måde at gøre det på.

Uanset hvilken metode, der kan fungere bedst for dig, så overvej, hvordan din ensomhed kan begrænses.

Hvordan kan dit sociale behov blive opfyldt, når arbejdet ikke tilbyder det kollegiale fællesskab, der er på en “normal” arbejdsplads?

Frihed og socialt samvær er to at de psykologiske faktorer man skal være opmærksom på, når man overvejer livet som selvstændig. I næste blogindlæg kigger jeg videre på freelancer psykologien. For hvordan får man sat grænser op for sit eget arbejde, når der ikke er andre end dig selv til at sige nej? Og hvad sker der med vores identitet, hvis vores arbejdsprofil er lige så flydende som opgaverne? Det er to af de spørgsmål, jeg vil arbejde videre med i fremtidige blogindlæg.

Indtil da, lyt med på de podcasts om arbejdslivet jeg laver i samarbejde med Rikke Gade og skriv dig op til Godt Arbejdsliv nyhedsbrev, hvis du vil være sikker på at opdage, når der kommer nye blogindlæg.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Jeg er ikke en robot: