Kollegial støtte er afgørende for fastholdelse af stressramte
Det er ikke kun en opgave for den sygemeldte og vedkommendes læge og leder at få en stress sygemeldt tilbage på arbejde.
Der er mange parter involveret, når en stresssygemeldt skal finde tilbage til jobbet efter at være syg på grund af stress. Lederen skal styre processen, jobcenter/kommune har en rolle i forhold til sygedagpenge og der bringes ofte læge og psykolog ind i billedet undervejs. Men hvis virksomheden og medarbejderen er enige om, at vedkommende skal tilbage til det job han er sygemeldt fra, kræver det også støtte fra de tilbageværende på jobbet.
Kollegial støtte er nødvendig
Mange undersøgelser viser, at kollegial støtte er en afgørende faktor for, om en fastholdelsesproces bliver en succes eller mislykkes. Altså om den sygemeldte ender med at komme tilbage til sit arbejde fuld tid, bliver syg igen kort tid efter sin tilbagevenden eller om denne tilbagevenden har bivirkninger i form af utilfredse kolleger, der opsiger sit job på grund af fastholdelsesprocessens konsekvenser.
Her koncentrerer jeg mig om, hvordan man med kollegial støtte øger sandsynligheden for, at en sygemeldt kommer helt tilbage i jobbet gennem en arbejdsfastholdelsesproces. Som sædvanlig fokuserer jeg på fastholdelse af stressramte, da disse har nogle særlige problemstillinger tilknyttet, når den sygemeldte skal tilbage i jobbet.
En proces at fastholde en sygemeldt
En arbejdsfastholdselsesproces opdeles tit i tre faser:
- Helt fravær (når den sygemeldte er helt væk fra arbejdspladsen)
- Indslusning (når den sygemeldte gradvis vender tilbage)
- Helt tilbage(når den sygemeldte er tilbage på fuld tid).
Når man taler om kollegial støtte til arbejdsfastholdelse at stresssygemeldte, bliver en fjerde fase væsentlig for fastholdelsens kvalitet: Før fravær.
Hvilken relation havde den stressramte til sine kolleger, før han blev sygemeldt?
Hvordan gik det før sygdommen?
Svaret på dette spørgsmål har stor betydning for, hvordan den sygemeldte bliver behandlet af sine kolleger mens han er syg og dermed også på, hvilken grad af kollegial støtte der gives under arbejdsfastholdelsesprocessen.
Ved en stress sygemelding kan relationen mellem kollega og den stressede være påvirket af, at der ofte er gået en periode forud for sygemelding, hvor den stressede medarbejder formentlig ikke har præsteret tilstrækkeligt og heller ikke nødvendigvis har udvist det store mentale overskud overfor sine omgivelser. Det kan have betydet samarbejdskonflikter og andre uheldige episoder, der vil påvirke den kollegiale relation fremadrettet. Og dermed også mens den stressede er sygemeldt.
Overbærende kolleger kræver tillid
Vi kender vel alle det, at der er nogen mennesker man vil gå langt for og andre, man ikke udviser så stor overbærenhed overfor. De sidstnævnte indbefatter ofte de mennesker, man har været i konflikt med i lignende situationer tidligere. Og især, hvis konflikten er uløst, hvilket den ofte vil være overfor en stresset kollega. Det kræver mentalt overskud, at løse konflikter fremfor at ignorere dem og en stresset medarbejder vil derfor formentlig have valgt den lette løsning og forlade konflikten uforløst, hvilket kan opleves som uretfærdigt.
Vi vurderer vores medmennesker ud fra mange parametre og vores retfærdighedssans er nok en af de stærkeste faktorer, der påvirker vores opfattelse af andre.
Opfattelsen af en stresssygemeldt kan let vurderes negativt. Både på grund af førnævnte konflikthistorik, men også fordi en sygemelding kan vurderes som uretfærdig. Måske fordi kollegaen allerede mangler tillid til vedkommende. Måske fordi kollegaen selv er presset og dermed har svært ved at rumme mere arbejdspres. Måske fordi kollegaen selv har overvejet at melde sig syg, men har undladt at gøre det af loyalitet, frygt eller en overbevisning om, at man skal være mere nær døden, før man lægger sig syg.
Mistro til en sygemeldt
Under alle omstændigheder kan en sygemelding fremkalde mistro overfor den sygemeldte. For er han nu også så stresset, at han ligefrem behøver være sygemeldt? Det går jo ud over de andre på arbejdspladsen, så en sygemelding kan også opleves som en illoyal adfærd overfor arbejdsfællesskabet. Samtidig er stress så usynlig en sygdom, at den kan være svær at overbevise sine omgivelser om, at man er mere end bare træt og ukoncentreret. Alle disse overvejelser kan medføre en kollegial adfærd, der ikke giver den nødvendige kollegiale støtte af den sygemeldte under en tilbagevenden til jobbet.
Relationerne er bærende for succes
Som det forhåbentlig fremgår, er arbejdspladsens relationelle miljø en kompleks størrelse, der kan påvirkes af mange forskellige ting. Og som påvirker arbejdspladsens mål med at få en sygemeldt tilbage fra stressfravær.
Kollegiale relationer er i det hele taget bærende for at sikre succes ved arbejdsfastholdelse. Virksomheden skal derfor tage dette parameter alvorligt, når en fastholdelsesproces planlægges. Hvis samarbejdet og relationen ikke fungerede før vedkommende blev stresset, kommer det næppe heller ikke til at fungere under fastholdelsen, hvis man ikke er opmærksom på, at denne relation skal plejes og forandres som en del af processen.
Vi vil gerne hjælpe, hvis vi trives sammen
Vores villighed til at være overbærende og hensynsfulde påvirkes selvfølgelig af, hvordan samarbejdet fungerer. Det gælder ikke kun ved stress og sygefravær, men er i det hele taget en faktor, der har stor betydning for en afdelings produktivitet og medarbejdernes trivsel.
Enhver leder bør derfor være opmærksom på sin afdelings trivsel. Ikke kun hos individet men i fællesskabet, da det skal bruges både til at producerer, til at forebygge stress og andre kriser og til understøtte, hvis en krise indtræffer.
God arbejdslyst og
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!