“Det hjalp gevaldigt på de andres sygefravær, da vi fyrede den ene af dem der havde højt fravær.” (Leder af en mindre ITvirksomhed)

Men hvorfor? Når sygefravær smitter, skyldes det ikke altid at sygdomme gives videre. Det gør kultur også.

Den pågældende medarbejder havde mange sygedage, især enkelte dage i forbindelse med weekenden. Særligt hendes nærmeste kollega havde samme tendens: mandagssyge, som ofte bredte sig til tirsdag.

Når sygefravær kan smitte, kan det selvfølgelig være rent bakteriologisk. Men det kan i lige så høj grad være kulturelt.

Det var tilsyneladende tilfælde i en af de virksomheder jeg rådgiver i projekt Sund ITledelse: Der havde bredt sig en kultur om, at det er ok at melde sig syg. Så kan man måske arbejde lidt hjemmefra sofaen, mens man er sygemeldt, men der forventes ikke det store af en.

Når fraværet ikke skyldes sygdom

I pågældende virksomhed havde ledelsen en klar fornemmelse af, at en stor del af fraværet ikke skyldtes sygdom. Samtidig er de en lille virksomhed, der ikke kan løfte to fuldtidslønninger, når der kun produceres halv tid. Derfor måtte der gøres noget.

Efter en del overvejelser besluttede ledelsen, at afskedige den ene af de to medarbejdere, der havde særligt højt fravær. Og gøre det klart overfor resten af virksomheden, at det høje fravær var en væsentlig årsag til at hun ikke skulle arbejde hos dem mere.

Samtidig blev der skabt klare aftaler om, hvornår man melder sig syg. Og at man ikke arbejder fra sofaen, hvis man har meldt sig syg. Denne klarhed kan i sig selv gøre det lettere for medarbejderen at vurdere, om hun nu bør blive hjemme eller tage på arbejde.

Sygefraværet faldt efter fyringen

Forleden samlede vi så op på, hvad ledelsen handlinger har medført; sygefraværet er faldet markant hos de andre medarbejdere. Ikke kun hos den anden kollega. Stemningen er også (ifølge ledelsen) blevet meget bedre. Hvordan kan de nu være? Er de andre bare på magisk vis blevet mindre syge? Eller er de nu bange for at melde sig syge, selvom de er det, af frygt for en fyring? Hvis ledelse har sat et skræk i livet hos de andre, ved at fyre en der har været syg, så bør stemningen jo ikke blive bedre?

Stemningen der steg efter en fyring

Den dårlige stemning kan være en bivirkning, hvis fraværskulturen begynder at tage en negativ retning. Hvis nogle af medarbejderne slipper afsted med, at give sig selv gratis fridage i form at “sygedage”, påvirker det unægteligt de medarbejdere, der stadig har en rimelig arbejdsmoral. Og som derfor tager på arbejde selvom de måske skranter lidt. Og det er mandag. Begge parter får stadig deres fulde løn, så kan det virkelig betale sig at komme på arbejde?

Retfærdighed er en af de faktorer, der i høj grad kan påvirke stemningen og arbejdsmiljøet i en virksomhed.

Derfor kan et “sygefravær” påvirke mere end det direkte produktionstab på bundlinjen. For med dårlig stemning og utilfredshed hos de tilbageværende kolleger følger nedsat produktivitet, måske tager de selv del i fraværet, eller finder sig et andet sted at arbejde.

Stop fraværet, inden det er for sent

Derfor er det afgørende, at man som ledelse får stoppet fravær, og da især hvis man har en fornemmelse af, at det er “sygefravær”, altså fritagelse forklædt som sygdom. Ellers risikerer man, at fraværet smitter og det er ingen tjent med.

Fravær kan have mange årsager, men alle kræver handling

Der kan selvfølgelig ligge meget andet til grund for at en medarbejder har mange fraværsdage. Jo tidligere man får sat ind på at afdække et fravær, jo bedre er muligheden for at få det minimeret. Også hvis det skyldes sygdom. Derfor er det afgørende at ledelsen handler og får afdækket, hvordan parterne kan samarbejde om at få medarbejderens arbejdsevne tilbage på sporet.