,

AI på arbejde: Hvordan vi navigerer i forandringen og tager imod fremtidens arbejde med kunstig intelligens

Kunstig intelligens ændrer vores arbejde og organisationskulturen følger med. Derfor er det nødvendigt med et strategisk greb på den organisationsforandring, så virksomheden sikrer en værdiskabende benyttelse af AI. Både når det angår produktivitet og medarbejdertrivsel.

AI er en del af vores arbejdspladser allerede

Da ChatGPT ramte os for ganske få måneder siden, satte det tempo på de forandringer, som mange arbejdspladser endnu ikke var forberedt på.  Nu er der ingen vej tilbage og alle virksomheder bør forholde sig til, at AI allerede er en del, af vores måde at arbejde og producere på.

Nogle medarbejdere har allerede fundet ud af, hvordan de kan bruge ChatGPT og andre AI værktøjer, til at optimere deres arbejde. Man behøver ikke engang implementering af store ITsystemer, for at kunne benytte AIs fordele. Jeg fik hjælp til denne artikel, ved at bede om en struktur til blogindlægget og nogle lækre bud på en overskrift. Det sparede mig for en del tid og tankevirksomhed. Resten af indlægget skriver jeg selv, men det hjalp mig godt igang.

Det er kun et enkelt eksempel på, hvordan en arbejdsopgave kan optimeres ved hjælp af AI.

Den mulighed har mange grebet. Imens sidder andre medarbejdere og bekymrer sig om, hvordan AI mon kommer til at skubbe dem ud fra deres nuværende job. Bliver de arbejdsløse om lidt, eller har de har mulighed for at påvirke den udvikling til deres fordel?

Det har de, men kun med hjælp fra arbejdspladsen.

Understøt den organisatoriske læring om AI: hjælp medarbejderne med at tilpasse deres arbejde med kunstig intelligens.

Som virksomhed skal man arbejde aktivt med en strategi for, hvordan AI kan optimere arbejdet over hele linjen. Imens er medarbejderne i fuld gang med at eksperimentere sig frem. Grib de eksperimenter og benyt dem til at udvikle det til en forretningsfordel for jeres virksomhed.

Samtidig bør alle medarbejdere have mulighed for at udvikle de kompetencer det kræves, hvis man skal have nytte af AI.

  • Hvilke arbejdsopgaver kan du få hjælp til?
  • Hvor skal man overhovedet spørge, hvad skal man spørge om?
  • hvordan skal man spørge, så det giver et brugbart resultat?

Det er nogle af de spørgsmål, der skal findes svar på, hvis jeres arbejdsplads skal sikre medarbejdertrivsel og navigere hele organisationen gennem denne forandring. Find de medarbejdere, der allerede er blevet klogere og del den viden med de andre. Det kræver selvfølgelig en aktiv kompetenceudviklingsstrategi, der også tager højde for dette vidensbehov.

Inddrag medarbejdernes kompetencer til at benytte kunstig intellligens strategisk

Virksomhederne bør hjælpe alle medarbejdere med at navigere i samarbejdet med kunstig intelligens. Dermed kan de være med til at udvikle jeres fremtidige arbejdsplads og sikre sig en position i det nye arbejdsliv.

I stedet for at betragte ChatGPT som en konkurrent, der driver os væk fra arbejdet, kan det blive en værdsat kollega som kan tage sig af de kedelige opgaver. Derfra kan vi menneskelige medarbejdere bruge kollegaens output, til at udvikle mere kreative og interessante løsninger.

Det ser jeg i hvert fald frem til at være en del af. Den ITnørd jeg har med i maven klapper begejstret over tanken om, hvordan virksomhederne kan forandre sig en positiv retning ved bruge af denne teknologiske mulighed. Jeg håber I også tager godt imod jeres nye ressource, som AI unægteligt er.

God arbejdslyst og

Godt Arbejdsliv– Bettina Prühs

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om fremtidens arbejdsplads med kunstig intelligens:

HBR (2020): AI Is Changing Work — and Leaders Need to Adapt

Teknologisk Institut rapport (2016): Kunstig intelligens – Morgendagens job og samfund

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er ikke en robot: